• OM ITR

    Danmarks pioneer indenfor transporttenders og transportrevision

Vi har Kronborg om styrbord - og fuld kontrol med jeres transportudgifter

”Kronborg om styrbord” var et udbredt og positivt udtryk i gamle dage blandt søens folk. Det betød nemlig, at de snart var hjemme igen efter lang tid på havet. Kronborg har også haft en vigtig betydning for hele Danmark. Det var en markant toldstation for fragtskibe der ønskede at passere øresundsstrædet - og slottet havde dermed fuld ”kontrol” over en stor del af fragten til og fra Danmark. På samme vis holder International Transportrevision (ITR) et rigtig godt øje med vores kunders fragtindkøb - for at sikre de bedste priser og betingelser på markedet. Firmaet har domicil i Ålsgårde nær Helsingør, og kan med Kronborg som nabo sættes i direkte relation til symbolikken omkring det smukke slot med begreber som fragt, tillid og autoritet.

Som pionér på det danske marked har ITR slået sig fast som de førende indenfor feltet. Kompetencerne er optimering, rådgivning, fakturakontrol(revision) og ITR opnår typisk store besparelser i form af reduktion af transportudgifterne og bedre betingelser for bibeholdelse af konkurrencedygtige fragtaftaler. 

Bag om ITR

Historien om vores forretning går tilbage til 1. januar 1990, med starten af et fragtrevisions og -konsulentfirma. Det betød at vi var pionerer på det danske marked, da fragtrevision ikke eksisterede i landet. En af de første kunder var Royal Copenhagen. Dem hjalp vi bl.a. med situationsrapporter og anbefalinger omkring optimering og gennemførsel af transportkøb.

I begyndelsen af år 2000 besluttede vi at erstatte rapporterne med direkte opstart af transporttenders. Det betyder, at ITR i dag er en kendt aktør på markedet som fragtrevision- & tender udbyder, og fokuserer på at betjene europæiske og globale kunder. Helt fra starten har vi forstået behovet for IT-baserede løsninger til vores kunder, og dette har gjort det muligt at levere vores tjenester effektivt og internationalt.

ITR har en stærk arv indenfor transportsektoren, og har rødder i speditionsbranchen indenfor bl.a. salg af transport. I dag er ITR den største udbyder af transportfakturakontrol(fragtrevision) i Danmark og er en erfaren global leverandør. Med avanceret teknologi, betjener vi kunder inden for bl.a. bil-, forbruger-, pharma- og sundhedssektorindustrien.

Mange af vores kunder giver udtryk for at de især påskønner vores stærke og vedholdende transport tilgang, den høje detaljegrad og fleksibilitet indenfor teknologi. Endvidere har vi en meget pro-aktiv tilgang til transportselskaberne. ITR er en effektiv tranportrevisionsudbyder, der er drevet af omkostningsbesparelser og værdiskabelse gennem transporttenders, kontrol og optimering af shipping data.

Priser

Honorartyper på projekter er tilpasset opgavetyper, og gives i form af enten fast pris, resultathonorar eller en kombination heraf. Hvor honorar primært var timebaseret de første 10 år, var det de efterfølgende 10 år resultatbaseret. I modsætning til konkurrenter betaler kunder først honorar, når de har fået resultater af projekter realiseret, dvs. bl.a. opnået besparelser (SAVE N'PAY)   

Strategisk partner

Vi samarbejder med IT firma, der leverer den grundlæggende analyse software. Softwaren er specialudviklet til personer i virksomhedsafdelinger med ansvar for transportkøb og -analyser.